pil pil
Immer Nielsen [7855]
(1654-1699)
Maren Strøvringsdatter [7856]
(1654-1699)
Mads Immersen [13161]
(ca. 1698-)
Else Laursdatter [13172]
(1700-)
Immer Madsen [13173]
(1734-1812)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Mette Jensdatter [13174]

Immer Madsen [13173] 5799

  • Født: 1734, Harring, Hassing, Thisted, Danmark
  • Dåb: 11 Apr. 1734, Harring, Hassing, Thisted, Danmark
  • Ægteskab (1): Mette Jensdatter [13174] den 27 Sep. 1764 i Skyum, Hassing, Thisted, Danmark 5798
  • Død: 10 Maj 1812, Stagstrup, Hassing, Thisted, Danmark
  • Begravet: 10 Maj 1812, Stagstrup, Hassing, Thisted, Danmark 5800
Billede

punkttegn  Notater:

Født: 1734 Harring sogn, Thisted amt
Konfirmeret: 1751 Stagstrup, Stagstrup sogn, Thisted amt
Død: efter 1800 Boede: (1762/1764) Gjerup, Stagstrup sogn, Thisted amt

Herefter er gengivet en beretning hvor Immer madsen er vidne
2. Bryllupssjov i Stagstrup kirke.
(Kilde: Historisk Årbog for Thisted amt 1957, side 212-223)
http://arkiv.thisted-bibliotek.dk/Historisk%20Årbog/Årgang%201957/Riis-Olesen,%20H.%20A.%20%20Fra%20Hassing-Refs%20herreders%20tingbog.pdf
Stævning d. 23. marts 1774:
For mig har velædle og velbyrdige hr. kammerråd Aars til Øland, Stagstrup kirkes ejer og patron, andraget, hvor beføjet han skal finde sig at få oplyst og bevis liggjort den ulovlige og uhørlig formastelige omgang og ugudelige forhold, som tid efter anden, men især løverdag d. 19. marts 1774 skal være forøvet under gudstjenestes holdelse i Stagstrup kirke af nogle slette mennesker, der dog skal være gift og ellers være kommen til skelsår og alder, ikke alene har tilsidesat den ærbødighed, de burde have for Gud og hans hellige ord og hus, men og fremturet i deres onde gerning, ligesom ingen ret eller retsindighed var til. Forbrydelserne skal være disse: Der hørtes og blev mærket en latter og støjen i kirken under tjenesten som meldt, dernæst, at nogle skal have haft sand hos sig og udslaget samme blandt menigheden, andre skal have haft store båndsten på 3 à 4 lods vægt, hvoraf de skal have udkast og udkylet en del, ramt nogle af bryllupsgæsterne og kommet nogle så nær, at stenenes purede straks forbi hovedet og dels gennem håret, noget af den smukke staffering og billedhuggerarbej de, bl.a. af prædikestolen, nedslaget med videre, som ventes at få oplyst og bevist. Og da det berettes, at glarmester Jens Trankier tillige med Anders Worm og Jens Worm skal være ophavs- og gerningsmænd til alt dette, så indstævnes i rette at møde på Hass.-Refs herreders ting, som holdes tirsdag d. 5. april førstk. de foran nævnte alle af Stagstrup sogn vidner, beviser og documenter at påhøre. Endvidere indstævnes degnen Mads Schyt i Stagstrup og Kirsten Jensdatter ibid. for at på høre vidner og beviser, ifald noget under denne sags drift eder skulle være eller blive anrørende ellers eders navne benævnte. Samtidig indstævnes en lang række vidner fra sognet.
Ved retten d. 5. april fremlagde hr. kammerråd Aars stævnemålet, om nogen havde noget derimod at sige. Ingen meldte sig. Vidnernes navne blev derpå opråbt, og for disse blev lovens edforklaring og lovbogen oplæst. Først blev Immer Madsen taget i ed og tilspurgt: Om vidnet var i Stagstrup kirke d. 19. marts, da Erich Hansen havde bryllup, og hvad utilbørligt vidnet så. Svar: Han var i kirken den dag og stod øverst i kirken, hvor der nede fra blev slagen sten opefter, som surrede forbi hans øre, hvorefter han hørte et slag eller skrald imod prædikestolen, hvorved der nedfaldt en udhuggen engel af prædikestolens Zirat og arbejde. Hvem der udkastede stenen, så eller véd han ikke, såsom han vendte ryggen til.
2. Om glarmester Jens Trankier, Anders og Jens Worm var i kirke, om de sad bl. bryllupsgæsterne eller bagved bedre ned i kirken, og om han ikke havde hørt sige, at disse skulle have forøvet den omvundne adfærd og tumult? Svar: Disse sad bag ved bryllupsgæsterne nede i kirken, og han havde hørt sige, at de var gerningsmændene. Derefter fremstod tjenestekarl Mads Pedersen, der aflagde sin ed og vidnede, at han var en af bryllupsgæsterne, og han så, at Anders Worm udslog sand over menigheden, og han vidste, at der blev kastet sten, for en ramte hans tinding, men hvem der udkastede den, vidste han ikke. Hans Frostholm var i kirke - ikke som bryllupsgæst, men han så Anders Worm kaste sand, og at Jens Worm kastede en sten, som ramte Ole Ladefoged i siden. Efter at slaget mod prædikestolen havde lydt, så han, at Anders Worm havde sin arm og hånd i vejret, som når man kaster noget fra sig. Videre hørte han en del latter af nogen nede i kirken. Mads Nielsen hørte og så omtrent som de øvrige. Thomas Thomassen var bl. bryllupsgæsterne, en sten faldt i hans stol; han så stenen ramme prædikestolen, og en del af det udskårne faldt ned foran ham, han hørte larm, tumult, grinen og latter, da de i kirken neden stående udgik under sangen efter brudevielsen, så præsten endog så sig om efter, hvad der forårsagede denne larm.
Da de tre stævnede udgik af kirken, hørtes larmen, og siden var alt roligt. Endelig fremstod vidnerne Christen Jacobsen i Stagstrup og Søren Kjærgård i Harring, som havde været i kirke søndag d. 20. marts og hørt, at præsten gav erindring og formaning til menigheden ang. det utilbørlige forhold, som dagen før var passeret under en gudelig forretning og brudevielses holdelse; efter prædiken kom præsten ind til degnens i Stagstrup og gentog den formaning og erindring om den synd og utilbørlig forhold i Guds hus dagen tilforn; men en pige, Kirsten Jensdatter Worm, søster til de to sigtede, søgte med ord og tale og med præsten at undskylde og forsvare det syndige og forargelige forhold dagen tilforn og brugte sådanne ord: Det var vel en stor alarm, om de kastede en liden sten i kirken; tillige havde præsten og degnen nogen samtale, men hvad det var, kunne han ikke give nogen forklaring på. Retten påråbte flere vidner, men nogle, bl. a. brudgommen, var ikke mødt og blev tilsagt til den 21. april. Da retten blev sat d. 21. april, blev de indstævnede påråbt. Brødrene Worm og Jens Glarmester var ikke mødt, men havde sendt følgende brev: Vi underskrevne tilstår, at vi er indkaldt til at møde for Hass.-Refs herreders ret for at give forklaring på det skete 19. marts i Stagstrup kirke, men da vi ikke noget i denne sag kan have at sige eller erindre, uden alene at underkaste os rettens og sagsøgerens mildeste medhandling, så bede vi det ikke ilde optagen, at vi både i dag og efterfølgende tingdage bliver hjemme fra tinget. Jens Jensen Worm. Anders Jensen Worm. Jens Glarmester. Retten påråbte vidnerne Mads Christian og Erich Hansen, videre blev og fremstillet et ustævnt vidne Niels Frostholm. Mads Christian afl. ed og forklarede, at han var en af bryllupsgæsterne og så Anders Worm udslog sand over menigheden og Jens Worm sten opad bl. bryllupsgæsterne, en af stenene ramte Ole Ladefoged og en udstafferingen på prædikestolen. Dette tildrog sig under gudstjenesten og sangen i kirken. Om Jens og Anders Worm ikke var kommet til skelsår og alder? Jo, Jens Worm har været gift i nogen år og har børn, og Anders har allerede haft trolovelse. Degnen Mads Skytte i Stagstrup har disse Wormers moster til ægte. Derefter fremstod Erich Hansen, der forklarede enslydende med forrige vidner, men tilføjede, at stenen, som ramte prædikestolen, sprang over mod ham og strøg gennem håret, som det fløj om øjnene. Niels Frostholm, som sad nede i kirken, så det foromtalte gå for sig med sand og sten, og tilføjede, at Poul Jensen Sodborg af Stagstrup, som stod i en stol ved siden af vidnet, også udkastede et stykke mursten, men ramte ingen. Nyt retsmøde d. 13. maj. Cammerråd Aars indleverede til rette et forseglet brev samt en medfølgende forseglet pakke, og efter at brevet var åbnet, var derudi en rekvisition fra hr. Aars til sognepræsten for Harring - Stagstrup menighed, velærv. hr. Jesper Høyer af 12. maj med sammes besvaringer, hvilket dokument blev læst i retten. Jeg skal gengive et lille uddrag: Præsten "hørte stenkasten og støjen midt under sangen, og da han ved denne alarm vendte sig om for alteret, løb en del mennisker såvel som Jens og Anders Worm ud af kirken med stor tumult og latter. Da han efter tjenesten gik ned fra alteret og spurgte, hvad det var for en tumult og larm, blev svaret, at det var nogle, som havde kastet sten og sand iblandt brudefolkene, og tvende beklagede sig af sten at være ramt i ryggen og viste ham en af de afhuggede figurer fra prædikestolen samt 2 sten, som hermed sendes under forsegling."
Dagen efter havde præsten holdt en formaningstale til menigheden fra prædikestolen, og da han siden var kommet i degnens hus, kom Anders og Jens Worms søster Kirsten til ham og sagde: Hvor hart går det til, det er vel en stor sag at kaste med en sten efter brudefolkene, det har vel ikke meget at sige o.s.v., og da han foreholdt hende at agte, hvad hun sagde, og betænkte, det var en skammelig gerning og helst i Guds hus under tjenestes forretning, blev hun fræk og dristig ved at maintenere den forøvede ondskab og forsvare den ugudelige opførsel i folks påhør, så han måtte bede tvende af de tilstedeværende at drage til minde på hendes mund. Degnens kone er en søster til Wormernes moder og følgelig moster til dem. Ved samtale på vejen fra kirken sagde Mads Schytt til præsten, at det var ilde, at det skulle ske, og det ville nu gå ilde til, der blev vist mord, slagsmål og hårdhed på færde mod dem, der havde røbet dem, og de ville søge at hævne sig. Hertil svarede præsten: Vi lever Gud ske lov under en retfærdig og retsindig regering, som med Guds hjælp vel skal vide at sætte grænse for ugudelighed og ondskab såvel mod Gud som næsten. Det er mig sagt, at min nabopræst, velædle hr. Hvass i Snedsted, at da han i vinter efter nytårsdag havde bryllup i lige måde i Stagstrup kirke, var samme tid under tjenestens forretning en ugudelig støjen og tumult med sneboller og det i kirken, så han efter tjenestens forretning meget måtte laste og straffe folks ugudelige opførsel. Rosholm, d. 9. maj 1774. J. Høyer.
Hvorledes retssagen sluttede, véd man desværre ikke, men at de, som forøvede tumulten, blev afstraffet - er ganske sikkert. Men hvorfor dette billede er taget med fra den tids retshistorie, skyldes selve tildragelsen. Det var nemlig en skik, at brudgommen skulle mærke modgang, inden han indgik i ægteskabet fra hans kammeraters side, og det kunne altså udarte sig til foranstående, som her havde karakter af bøllestreger. (Kilde: Historisk Årbog for Thisted amt 1957, side 212-223)



Døbt 1734 i Harring: Dom. Judica døbt et uægte Barn kaldet Immer.
Moderen Else Lauridsdatter, faderen blev Mads Immersen Beersted i Snedsted Sogn udlagt for.
Faddere Anne Lauridsdt frembar Barnet. Laurids Svendsen, Laurids Olesen, Jens Michelsen, ..? Lauridsdt af Harring. Konfirmeret 1751 i Stagstrup: Dom.Quasim. Immer Madsen hos Laurs Matthiesen i Gierup.
Trolovet 1764 i Skyum: d. 27de Aprilis blev trolovede Immer Madsen af Gierup og Mette Jensdt af Schyom. Sponsores Jens Hansen af Schyom og Bertel Bangsgaard ib.
Copulerede 27 Septembris. (KB-). Gierup ligger i Stagstrup sogn (1682 8 gårde og 2 huse).
Nævnt 1759 (12.sept) af Harring (fadder): 1759 Maanedsbededagen d. 12 Sept. blev, efter Tienestens Ende, døbt et Pigebarn, kaldet Maren, som var avlet af 2, for faae Dage tilforn i Thisted trolovede Personer, navnlig Jens Nielsen Søegaard og Henrica Nielsdt Dodensig, som begge havde tient hos Sr. Thomas Holst i Thisted.
Faddere vare Grethe Jensdt som bar barnet, og Anne Knudsdt, Christen Knudsen, Christen Hansen og Immer Madsen, alle af Harring.
tb20-: 1678 (23.juni) Christen Nielsen i Skjoldborg fremlægger vurdering i boet efter sal. Niels Tomsen i Sønder Skjoldborg og hans hustru Anne Pedersdatter, nu salig.
Til stede var sønnerne Christen Nielsen og Immer Nielsen på egne og andre arvingers vegne.
Boet insolvent. Intet at skifte.
tb20-: 1681 10. oktober. Christen Villadsen (osv.) tiltaler Dorete Christensdatter af Sundby, og Immer Nielsen af Skjoldborg for lejermål og forlanger bøder.
FS-: Immer Nielsen gift med Maren Pedersdt Stofring (Støvring, af Støvringgaard), Viet 10.1.1686 i Skjoldborg.
Børn:
Anne 1687 Skjoldborg (død 1724),
Niels 1686 i Skjoldborg,
Mette 1698 i Skjoldborg,
Peder 1690 i Skjoldborg. I
mmer Nielsen født 1650 i Skjoldborg, død 4.4.1699.
Immer Madsen (af Skyum) udlagdes 1762 som barnefader til Peder Immersen.
DDD-1787 Thisted, Hassing, Stagstrup, Stagstrup, , , 12,
Immer Madsen, 56, Gift, hosbonde, Gaardmand,
Mette Jansdatter, 50, Gift, hans hustru, ,
Peder Immersen, 25, Ugift, deres barn, ,
Else Immersdatter, 22, Ugift, deres barn, ,
Karen Christensdatter, 11, , tjenestepige, ,
DDD-1801 Thisted, Hassing, Stagstrup, Stagstrup, , , 39,
Jens Immersen, 34, Gift, mand, huusmand med jord,
Johanne Kirstine, 34, Gift, hans kone, ,
Anne Jensdatter, 6, Ugift, deres barn, ,
Mætte Jensdatter, 3, Ugift, deres barn, ,
Christian Jensen, 2, Ugift, deres barn, ,
Immer Madsen, 68, Enke(mand), mandens fader, opholder sig hos sin søn,


Billede

Immer blev gift med Mette Jensdatter [13174] [MRIN: 4649] den 27 Sep. 1764 i Skyum, Hassing, Thisted, Danmark.5798 (Mette Jensdatter [13174] blev født i 1737 i Skyum, Hassing, Thisted, Danmark, døde i 1796 i Stagstrup, Hassing, Thisted, Danmark og blev begravet den 5 Sep. 1796 i Stagstrup, Hassing, Thisted, Danmark.)




Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 26 Nov. 2024 med Legacy 10.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af klit@4klit.dk