Mads Christen Borberg [40273] 25617
- Født: 1741, Øster Tørslev, Gjerlev, Randers, Danmark
- Ægteskab (1): Mette Nielsdatter Balleboe [40274] den 29 Maj 1785 i Gangsted, Voer, Skanderborg, Danmark
- Død: 1825, Vindblæs, Gjerlev, Randers, Danmark
Notater:
Ridefoged Møller
Ridefoged paa Herregaarden Viskum ved Viborg. At vi engang i Fortiden skulde have hørt hjemme i Borbjerg Sogn ved Holstebro, derpaa tydede dog ikke blot Slægtsnavnet, som var baaret saa langt tilbage, som vi dengang kendte Forfædrene, men ogsaa en mundtlig Slægtstradition, som jeg havde fra Far og han igen fra sin Fader.
Daab ikke er tilført 0.Tørslev Kirkebog, maa være født ved Nytaar 1741. Meget før erdet i hvert Fald næppe, idet hans ældre Søster Maren (N. II. 2) døbtes 27/12 39. Han er næppe heller født meget senere end Nytaar 41, idet hans Alder i Skiftet efter Moderen af 4/2 176796) er sat til 26 Aar, ligesom den ved hans Død i April 1825 af Vindblæs Kirkebog opgives til 84 Aar. Dog er hans Alder i Folketælling for Vindblæs Sogn af 1/7 1787 og 1/2 1801 sat til henholdsvis 42 og 58 Aar; Opgivelsen i Skiftet af 1767 er dog nok den rigtigste. Af dette Skifte fremgaar i øvrigt, at han den Gang var Fuldmægtig paa Herregaarden Trudsholm. Paa dennes Skrivestue er han vel kommet som ung fra Hjemmet i det nærliggende 0. Tørslev. Af Tingbogen ses ogsaa, at han 18/11 s. A. som Vitterlighedsvidne har underskrevet et Forlig i en Sag om Skældsord mellem 2 Bønder. Tingbogen angiver, at han har sat sit Segl under denne Underskrift; hvorledes selve Segl- aftrykket har set ud, vides dog ikke, idet Tingbogen kun har optaget Afskrift af Originaldokumentet. Trudsholm ejedes til 1758 af Etatsraad, Landsdommer i Jylland Peder Marsvin, sidste Mand af den berømte Adelsæt og Sønnesøn af den fra Blichers Noveller „Æ Bindstouw" og „De tre Helligaftener" velkendte Jørgen Marsvin til Aunsbjerg. Efter Peder Marsvins Død sad hans Enke Regitze Sophie Reedtz med Gaarden til 1760, da den overgik til Lensbaron Erik Hoick og Hustru, født v. Raben. Saavel Trudsholms maleriske røde toetages Renæssance-Hovedbygning (opført ca. 1650) som den af Peder Marsvin opførte Bindingsværksladegaard staar endnu som den Gang. Paa Trudsholm er Borberg vistnok forblevet indtil 1771; thi i Okt. d. A. træffes han som Ridefoged (han kalder sig selv i Gods-Skifteprotokollen „Fuldmægtig og Foged") paa Herregaarden Viskum mellem Randers og Viborg, hvilken paa den Tid ejedes af Kancelliraad Christen Juul, der tillige besad den nærliggende Herregaard Himmestrup.
Gaarden Viskum, op til hvilken Sognets Kirke ligger, var efter Danske Atlas dengang bygget „ordinair af Bindingsværk" ; den nuværende enetages, grundmurede, trefløjede Hovedbygning er dog i det hele opført i 1780erne, maaske allerede i Borbergs Tid. Gaarden ligger i den for sin herlige jydske Natur kendte Nørreaadal mellem Lyngbakker, Enge og Skove. Til Viskum hørte ogsaa betydelige Skovstrækninger, hvilket har gjort Indtryk paa den Borbergske Slægtstradition, der mindes „det skovrige Gods", paa hvilket Mads Borberg virkede. Viskum Gods' Skifteprotokol har Borberg ført for Herremanden; thi paa den Tid havde Jorddrotten endnu Skiftejurisdiktion over sine Fæstebønder, og disse retslige Forretninger lod han besørge af Ridefogden, der jo var, hvad man nu vilde kalde Godsforvalter. Protokollen viser, at Borberg, omend ustuderet, har været en vellært Mand. Hans Haand- skrift er god, Stave- og Udtryksmaade ligesaa (se Faksimilet S. 69). De 14 Aar, som Borberg tilbragte paa Viskum, synes at have været en for ham lykkelig Tid; den erindres ogsaa gentagne Gange i Slægtstraditionen. Han har øjensynlig været god Ven af Godsejerfamilien og opkaldte saaledes en af sine Sønner efter Kanceliiraadens Søn, den senere Justitsraad og Ejer af Viskum og Himmestrup Hans Juul. Denne maa, da han døde 1839, 76 Aar gi., have været Dreng og ungt Menneske i Borbergs Ridefogedtid paa Viskum. Borberg nævnes ogsaa gentagne Gange som Fadder sammen med Familien Juul hos Forpagterfamilien Kjeldsen paa Himmestrup. Viskum Skifteprotokol er ført af Borberg indtil November 1784, da han opgav Stillingen som Ridefoged.97)
Han havde nemlig 11. s. M. ved offentlig Auktion købt Vandmølle- gaarden „Aamølle" i Vindblæs Sogn ved Mariager Fjord af den tidligere Ejer, Seigneur Espen Christensen; Købesummen var 1920 Rdl., hvoraf 100 Rdl. straks betaltes, mens Resten forfaldt i Juni Termin 1785. Auktionsskøde udstedtes 23/6 og tinglæstes 21/11 s. A. Samme Dag tinglæstes et Pantebrev i Møllen fra Køberen til Forpagter paa Gaarden Karmark nær Viskum Lars Ring, stor 1198 Rdl.98) Borberg maatte altsaa - foruden de allerede betalte 100 Rdl. - udrede 622 Rdl. kontant; men rimeligvis havde han ogsaa arvet Midler efter sin 1783 afdøde Fader. „Aamølle" ligger meget naturskønt mellem en høj Banke og en Eng, der strækker sig ned til Mariager Fjord, med dejlig Udsigt til denne. Stuehuset, i hvis vestre Gavl Vandmøllen fandtes ud til en idyllisk Mølledam, vendte Nordsiden mod Fjordengen. Det var en lang, straa- tækt ét Stokværks Bygning med klippede Lindetræer paa Sydsiden mod den firkantede Gaardsplads, der omrammedes af Avlsbygningerne.99) Mod Fjordengen, Nord for Stuehuset, laa Haven. Det gamle Stuehus skal være nedrevet i 1850erne, men Gaardens Grundformer er nok i det hele de samme som paa Borbergs Tid. Halvdelen af den gamle Møllesten ligger endnu foran Døren ind til Vandmøllen. Desuden er Udhusene ombygget som Følge af deres mangeaarige Brug som Kridtslemmeri. Om det indre Udstyr i Aamølle vides intet bestemt, men man kan dog slutte sig til et og andet. Der findes saaledes endnu bevaret et smukt, delvis indlagt, Egetræs Chatol - efter Stilen fra 1780erne - om hvilket det berettes, at Borbergs ældste Datter Nicoline fik sit Udstyr med deri, da hun rejste fra Aamølle.100) Paa Auktionen 1783 efter Faderen i Ø.Tørslev købte Borberg forskellige Ting, som vel senere fik deres Plads i hans nye Hjem, nemlig: „2 Stykker, det ene visende Dag og Datum, det andet Sol og Maane", 1 malet Lærredsstykke i Ramme, 1 stort malet Skilderi og 1 mindre Spejl, begge i forgyldte Rammer, Bibelen med Messingbeslag, „Norcros' Levnedsbeskrivelse", 1 Ølglas „med (indgraverede) Roser".101) Endelig ejer Forfatteren 2 Sølvskeer i Tidens Stil - endnu med udprægede Rokokoornamenter; den ene har Indskiften: Den anden har haft en lignende; men den er som Følge af, at den er gaaet i Arv, ændret, saaledes at der paa den bl. a. nu staar den pudsige Indskrift „Sal. B. 1785" („Salig Borberg" !). Disse Skeer, udført af Guldsmeden Jørgen Friis i Randers, stammer utvivlsomt fra Mads Borberg og Mette Balleboes Bryllup 1785. En tredie tilsvarende Ske findes ogsaa bevaret andetsteds. Borberg synes saaledes at have interesseret sig for pænt Indbo. Han drev Mølleriet i ca. 25 Aar. Om hans Formueforhold vides intet; men Møllere plejede at være ret velstaaende. Om Familiens Omgangskreds giver de nedenfor aftrykte Fadderlister for hans mange Børn gode Oplysninger. Selve Mølledriften overlod han 1809 til sin Svigersøn Søren Kaas, men blev boende hos ham i Aamølle. Skygger maa være faldet over Mads Borberg og Hustrus Alderdom. 1807-14 var Landet i Krig med England, og 1808 havde Aamølle, som hele Egnen omkring Mariager og Hobro, Indkvartering af vore daværende Forbundsfæller „Spaniolerne". Paa det Sted laa Rytterregimentet „El rey" („Kongens Regiment"). Der er endnu i Traditionen opbevaret følgende helt forvrængede spanske Sætning fra den Tid: „Garmin un Gadoline ispasje - vigge apisje un der casme", hvilket skulde betyde „Karen (Carmen) og Catharine (2 af Mads Borbergs Døtre) er gaaet ud og er ikke at finde i Huset".102) Familien ramtes i øvrigt personligt af den engelske Krig. Den ældste Søn Niels Christian blev 1808 under „Providering" af Norge opbragt af de Engelske, sad i „Prisonen" i 5 Aar og var derefter i mange Aar paa lange Sørejser, uden at Familien fik nogen Underretning om ham. Sønnen Lauritz Ploug laa indkaldt til Flaaden det meste af Tiden 1808-1813 i Storebælt og sloges med Engelskmændene. „Gamle Mads Borberg" - som Vindblæs Kirkebog kalder ham - døde omsider i en Alder af 84 Aar 5/4 1825. Begr. paa Vindblæs Kirkegaard, vist Syd for Kirken; men Graven er forlængst sløjfet 29/5 1785 - efter kgl. Tilladelse af 23/4 s. A.- i Brudens Hjem, Fussing Mølle, Mette Nielsdatter Balleboe, døbt 14/2 1762 i Gangsted ved Horsens, t 13/12 1831 i Aamølle.
Mads blev gift med Mette Nielsdatter Balleboe [40274] [MRIN: 14983] den 29 Maj 1785 i Gangsted, Voer, Skanderborg, Danmark. (Mette Nielsdatter Balleboe [40274] blev født den 14 Feb. 1762 i Gangsted, Voer, Skanderborg, Danmark og døde den 13 Dec. 1831 i Danmark.)
Parnotater:
Gift efter kgl. Tilladelse af 23/4 s. A.- i Brudens Hjem, Fussing Mølle
|