Lauritz Poulsen [23409] ¹⁴⁰¹⁹

   Andre navne for Lauritz var Laurids Poulsen Helligsøe, Lautitz Poulsen og Laurs Povelsen.

  Notater:

http://www.gravgaard-kristensen.dk/slaegt/1236.htm
Fra Ole Thøgersen, Stamlister, Stamtavler og Slægtssaga over en i Nordvestjylland meget udbredt bondeslægt (Albert Andersens Bogtrykkeri, Hurup, 1917)

Lavst Povlsen, der i Følge Kirkebogen er født 13. Maj 1783; han var først gift med Ane Nikolajdatter, en Datter fra Oddesund Syd, som man den Gang kaldte „Pinen".
Hans Liv synes at være meget omskiftende og Skæbnen synes at være ham ublid.
Lavst Povlsen med sin første Hustru boede først nogle Aar i Stagstrup, men flyttede 1815 der fra til Kammersgaard i Ydby, hvor de boede i 14 Aar, og saa længe hans første Kone levede gik det nogenlunde godt trods Lavst Povlsens Experimenter med ny Forsøg.
Der var den Gang en Præst ved Navn Thaer, der importerede nogle Forsøg fra Udlandet, vel nærmest fra Tyskland, og udgav nogle Smaaskrifter om Landbrug, specielt om Brak, Kartoffeldyrkning og Staldfodring.
Lavst Povlsen læste disse Skrifter og laante dem bagefter til min Fader, men min Fader var altid forsigtig og havde en næsten medfødt Tilbøjelighed til at nære Mistanke til alt, hvad der var nyt; han overvejede først om der kunde tjenes noget derved.
Lavst Povlsen var derimod mere Fremskridtsmand, han blev særlig greben af Idéen om Staldfodring. Det saa jo ret lovende ud, at man ved Staldfodring kunde holde et større Antal Kreaturer og derved faa mere Gødning, saa der avledes mere til næste Aar og saa fremdeles mere og mere Aar for Aar. Han slog da ind paa Staldfodring, fik købt nogle flere Kreaturer, og holdt dem paa Stald hele Sommeren, men da Efteraaret kom var hele Kornafgrøden fortæret, saa der var hverken Foder eller Korn til Vinterbrug eller til Sæd; men saa døer hans første Kone først i April og den 13de Maj samme Aar gifter han sig igen, med Mette Andersdatter Oddershede af Simonsgaard i Ydby, han var da 46 Aar og hun var 20.
Han havde nu en ung, rask Kone. Det var jo noget hen paa Foraaret og der skulde tænkes paa at faa Sæden lagt, men Sædekorn havde han intet af, han havde kun et Par sølle Krikker, der knap nok kunde trække Ploven, og man foraarspløjede den Gang hele Udsædsmarken; han fik da hen paa Foraaret pløjet noget, men havde intet Korn at saa. Han kørte da til Nørgaard, hvor min Fader havde faaet Gaarden: her fik han nogle Sække Byg, det var nemlig for sent at saa Havre. Da han kom hjem med Kornet var det Middag, han havde lagt Sækkene paa Marken, der var pløjet Dagen før. Da han havde spist, vilde han gaa hen at saa Kornet mens Hestene bedede, men hans unge Kone raadede ham til at hvile sig lidt, saa kunde han bedre udholde at saa Kornet om Eftermiddagen. Men da han kom i Marken, var det meste af Kornet forsvunden.
Mette havde realiseret det enten for Penge eller andre Ting, hun manglede, det var maaske de eneste kurante Værdier de ejede, men saa blev Kornet saaet des tyndere og Avlen blev derefter.
Endelig solgte de Kammersgaard og købte Nygaard i Nørre Nissum; hans Kone var jo af Herremandsslægt og havde Herremandsnykker, hendes Fader, Anders Oddershede, havde paa en Gang ejet baade Oddershede, Bromølle og Kølbygaard, hvor hans væsentligste Virksomhed var jagtselskaber med Mynder, hvad han ogsaa fortsatte med efter at han kom til Simonsgaard.
Lavst Povlsen og Hustru blev ikke ret længe i Nygaard, som de solgte, og købte i Foraaret 1838 en lille Gaard i Taabel i Vestervig Sogn. Det var en lang Vej at flytte, og der var den Gang hverken Dampskib eller Jernbanetog; han lejede da en Fjordskipper, Kr. Tinstøber fra Krik, der havde en lille Dæksbaad, hvori Forældrene og Børnene kunde være. Besætning og Bohave blev pakket sammen i en Flaading og koblet bag efter Baaden, og skulde saaledes befordres fra Nissum Strand til Krik; men da de kom ud paa Nissum Bredning kom der Storm, og de maatte for at redde Livet slippe Besætningen, som snart skiltes ad og strandede omkring ved Limfjorden og blev for Størstedelen forlist.
Familien kom dog omsider til Taabel, men Lavst Fovlsen var ved Overanstrengelse og Skuffelser saa nedbrudt, at han døde nogle faa Dage efter, dagen før datteren Johanne bliver født. Til disse Tildragelser har mine Forældre altid sagt: Ja, havde hans første Kone levet med ham, saa havde det ikke gaaet saadan til.
Enken manglede alle Betingelser for at kunne tage sig af Børnene eller Gaarden, især da der var den yderste Armod. Hun fik solgt Gaarden, men Familien havde intet at leve af, de ældste Børn havde begyndt at betle, men blev allesammen antagne dels af Slægtninge, dels af andre, uden at komme paa Fattigvæsenet

Lauritz blev gift med Ane Nikolajsdatter [34988] [MRIN: 12973] den 1 Mar. 1812 i Humlum, Skodborg, Ringkøbing, Danmark. (Ane Nikolajsdatter [34988] blev født i 1793 i Humlum, Skodborg, Ringkøbing, Danmark, dåb i 1793 i Humlum, Skodborg, Ringkøbing, Danmark, døde den 3 Apr. 1829 i Ydby, Refs, Thisted, Danmark og blev begravet den 12 Apr. 1829 i Ydby, Refs, Thisted, Danmark ¹⁴⁰²¹.)

Lauritz blev derefter gift med Mette Andersdatter Oddershede [34998] [MRIN: 12977], datter af Anders Pedersen Oddershede [37794] og Johanne Bisgaard [46193], den 13 Nov. 1829 i Ydby, Refs, Thisted, Danmark.¹⁴⁰¹⁸ Ægteskabet endte med skilsmisse. (Mette Andersdatter Oddershede [34998] blev født den 28 Maj 1809 i Hillerslev, Hillerslev, Thisted, Danmark og døde efter 1860 i Vestervig, Refs, Thisted, Danmark.)