Laurits Gammelgaard Kobberø [23749]

  Notater:

TIDSSKRIFTSARTIKEL I: Sydthy årbog. - 1990. - s. 74-77 : ill.
Af Laurids Kobberø, (93 år), Sundgade 60, 6400 Sønderborg

Jeg er født den 5. januar 1897 i Villerslev og opvokset i gården "Vangsgaard". Bosat i "Moselund"
ved Bedsted fra 1926 til 1946, da vi flyttede til "Vilhelmsborg" ved Gråsten.
I de senere år har jeg boet som enkemand hos vores søn, Bent, i Sønderborg.
Jeg blev inspireret af min afdøde fætter, J.M.K. Jensen's erindringer i Sydthy Årbøger
1986-87-88, hvor jeg nikker genkendende til næsten alt, som er oplevet i Villerslevsgård, Hassing,
Abildgård m.v. Her skal ikke gentages, hvad min fætter skrev, men som thybo til jeg var 50 år, og som sønderjyde i 43 år, blot denne hilsen til gamle Thy,der hvor blæsten går frisk over Limfjordens vande, og hvortil stærke rødder binder.
Mit barndomshjem, "Vangsgård" i Villerslev, lod min morfar, Laust Gammelgård Larsen, bygge helt om ved overtagelsen i 1855. Vi har et fint billede fra 1894 af den firlængede gård, netop som jeg mindes den så ud i min barndom.
Senere er den igen bygget om, men 4-længet var den i hele min far, Kr. Kobberøs tid, 1891 - 1930, da min bror, Niels og hans kone Agnete, overtog den.
Morfar Laust Gammelgaard, var fra Sandager i Dejbjerg sogn. Han var soldat i 1848 - 50 og var da med til at lægge halm på Fredericias gader.
Efter hjemsendelsen komhan her til Thy for at bygge broer, bl.a. den store bro i Nørhå og broen ved Sdr. Nordentoft. Heroppe blev han gift med datteren i "Vangsgård", Marie Larsdatter, og han overtog senere sine svigerforældres gård.
Det blev således min moders barndomshjem, til hun som 21-årig blev gift og sammen med min far, Kristen Kobberø,
overtog gården ved hendes forældres død.
Mors eneste rejse uden for Thy var en gang til hendes fars hjemegn ved Dejbjerg. Her oplevede hun en sjælden gæstfrihed, men jorden dernede var meget mager. Mor, der var en god fortæller, var af lærer Sørensen i Villerslev blevet inspireret til nationalitetsfølelse og videbegærlighed. Hun læste alt, hvad hun kunne nå ved siden af børnepasning (hun fødte 13 børn), husholdning, syning og lapning.
Hendes hjem var rent, hyggeligt og gæstfrit.
Min far var født i Sønderhå, hvor hans ældste søster kom til at bo, så vi bevarede gennem årene forbindelsen til hans hjemegn ved Ove Sø.
Min fætter, Peter, fortsatte driften af gården derovre.
Jeg husker, han roede os over til fugleøen Madstedsborg, hvor i tusindvis af måger og vildænder
havde deres rugepladser. Vi fyldte lommerne med mågeæg på disse ture. Der gik også 30 store
stude derude og græssede sig fede.
Far var soldat i Viborg, der dengang føltes langt borte.
Efter soldatertiden blev far gårdskarl hos Johannes Nyboe, Koldby Kro.
Nyboe var en kendt kro- og han delsmand, som far tit kørte for. Klokken 5 om morgenen startede de på turen ud for at købe kreaturer.
JoHannes Nyboe forlangte meget af sine folk, men var retfærdig og godgørende.
Hvis nogen fik rigeligt at drikke, blev de sendt hjem til familien.
En kaffegæst tømte engang sukkerskålen i lommen, da han gik, Nyboe mente dog han havde glemt fløden, som han derefter hældte i lommen på den uheldige gæst. Folk kunne på kroen få alt det varme mad, de kunne spise
for 1 krone. En dag var der en, der var umættelig. Så gik Nyboe hen og gav manden 1 kr. Så kunne han gå og endda sige, han havde fået gratis mad - "og jeg slipper for mere driftstab, for det kan jeg ikke holde til".
Jo, far og mange andre kunne fortælle om denne særprægede hædersmand, der kunne sætte tingene på plads og sige folk deres svagheder, så det huskedes.
Far blev selv den praktiske landmand, god til at handle, og dengang var der langt mere handel med kalve, stude og heste end senere hen, da der blev oprettet eksportforretning i Sydthy.
I Koldby lærte far så mor at kende.
Der var postsamlingssted før stationen i Hørdum byggedes. Mor blev kaldt Vangsgaard Trine, og i lang tid vedblev gården at hedde Laust Gammelgaards gård, en smuk firlænget gård, der ligger ca. 100 m fra amtsvejen Thisted-Struer. Stråtaget forsvandt næsten før jeg blev voksen, men jeg har da syet for tækket mange gange på lade- og staldbygninger, når stormen havde revet huller. Efter at disse var tættet, blev der lagt lyngtørv på tagrygningen. Tørvene blev
skåret til ude på heden med en skarp spade.
Mine forældre var med i afholdssagen, da samtlige kroer fra Thisted til Oddesund med undtagelse
af Morup Mølle og Tambohus blev tørlagt for spiritus.
Andelsbevægelsen groede frem i fars tid.
Han var med til at oprette Hørdum Brugsforening, der nu er nedlagt. Købmændene var fra første
færd hårde konkurrenter, men jeg husker købmand Dybdahl i Villerslev som en fin, solid mand.
Han og far var fortsat lige gode venner. Fremme på købmandens disk stod der altid røgtobak til
piber og skrå at tage af - ligeså var alt vaskesæbe helt gratis. Når vi var ved købmanden, blev der
gerne lagt en pose bolcher i kurven og til jul en pakke cigaretter. Brugsen gav overskud, så der
oprettedes i hurtig rækkefølge brugser med grovvarer og kolonial i Koldby, Skyum, Hassing,
Bedsted o.s.v.
I 1905 kom den første olie (petroleum) til Thy. Det var en voldsom omvæltning at gå fra tællelys af
fåretalg til petroleumslamper. Vi fik både stå- og hængelamper, lygter og petroleumsmotorer.
I sommeren 1906 var vi børn i Villerslev skole på udflugt til Vorupør. Vi kørte i 21 hestevogne, og
proprietær Tvergaard fra Gudnæs kørte forrest i kortegen. Anledningen til udflugten var, at kong
Frederik d.8. skulle indvi Vorupørs første læmole. Kongen ankom i vognmand Kroghs åbne
kalechebil fra Thisted. Det var den første bil, vi så, og vi undrede os over, at den kunne køre uden
hesteforspand.
Vores nabo i Vibberstoft, Peter Hvidbjerg, var venstremand, medens far holdt på højre. De var godt
nok gode venner, men de kørte hver for sig, når de skulle til Hurup til folke- og landstingsvalg.
Rationeringen under første verdenskrig gik heller ikke sporløst hen over egnen. Der var også
tvangsafleveringer af korn.
I 1917 blev jeg indkaldt til militærtjeneste, og var derefter på Ryslinge Højskole, hvor jeg bl.a. fik
en delingsføreruddannelse.
Efter højskoleopholdet ledede jeg gymnastik for både dame- og herrehold, 6 år i Koldby, 2 år i Skyum og 7 år i Villerslev, hvor et par plader på foreningens fane stadig minder om den tid. I 1923 var vi 8 gymnaster fra Villerslev med til landsfesten i Fredericia.
1 november 1924 blev jeg fodermester på Ladelund Landbrugsskole, og i foråret 1925 gennemgik jeg et kontrolkursus, og blev herefter kontrolassistent i Ladelundskredsen fra 1. maj. På Ladelund havde jeg lært min senere hustru, Ida Worm, at kende.
I vinteren 1926 købte vi Moselund ved Bedsted, og vi blev gift i marts måned samme år.
Da vi overtog "Moselund", var en stor del af jorden under vand, fordi den netop udgravede mose
var dårligt afvandet, og 36 lodsejeres vand løb hen over den. Året efter fik vi efter et vandsyn tildelt
et tilskud på 570 kr. til en ny drænledning. Desværre blev pligten til vedligeholdelse lagt over på
ejeren af Moselund (mig). Mosen blev drænet, og vi tog fat. Blandt vore naboer blev Jens Thomsen
og hans familie vore allerbedste venner. Vi havde mange fælles interesser, især indenfor
kvægavlen (korthornet), men også inden for jysk hesteavl.
I 8 år kørte jeg mælk i Bedsted by (salg fra vogn). Jeg var kasserer i Landøkonomisk Selskab i Sydthy og var med i bestyrelse i Bedsted for kvægavlsforeningen (formand), kontrolforeningen, foredragsforeningen, konservativ
vælgerforening, kasserer i menighedsråde t o.s.v.
Det blev 20 år og 10 mdr. med arbejdsglæder og slid, vi fik i Moselund.

Laurits blev gift med Ida Kristiane Worm [23817] [MRIN: 8515], datter af Johannes Vilhelm Worm [24667] og Maria Dorthea Nielsen [24668], den 30 Mar. 1926 i Villerslev, Hassing, Thisted, Danmark.¹⁴³²⁷ (Ida Kristiane Worm [23817] blev født den 18 Apr. 1896 i Nordrupvester, Ringsted, Sorø, Danmark, dåb den 14 Jun. 1896 i Nordrupvester, Ringsted, Sorø, Danmark ¹⁴³²⁹ og døde den 13 Sep. 1972 i Rinkenæs, Lundtoft, Åbenrå, Danmark.)