Jørgen la Cour [26734] ¹⁶⁰⁴⁰

  Notater:

Degn og Skoleholder
Født på Strandet (Strandet Hovedgaard, Ørum ,Fjends H. Viborg)
I 1778 kom han i Viborg Latinskoles 2. lektie "og havde forhen intet lært", det vil vel sige intet latin, da han jo utvivlsomt har modtaget undervisning af Monsr. Stiosus Curtz, der var huslærer på Strandet ved faderens død. Efter at have gennemgået de mellemliggende klasser nåede han 1785 op i mesterlektien og blev, medens han gik i den, konfirmeret 3. april 1785 i Viborg Domkirke. I 1782 havde han i Distributsprotokollen fået betegnelsen "stort håb", begge de følgende år "nogenlunde godt håb". I 1782 havde han ingen kostpenge, men fik ved den årlige uddeling 4 tønder rug og 5 tønder byg. I de følgende 5 år (1783-87) fik han mellem 16 og 30 rigsdaler årlig. Sandsynligvis har han måttet leve af kærlige menneskers godgørenhed og har måske tillige måttet tjene ved at undervise småbørn og ved at spille orgel i Søndersogns Kirke.

I 1787 blev han student, og til sin privatpræceptor valgte han professor Børge Riisbrigh (1731-1809), der altid tog sig så faderlig af de unge studenter, som han kom i forhold til. Længe blev han imidlertid ikke i København. Hans fattigdom tvang ham nemlig til at afbryde studierne i utide og søge sig et levebrød. Muligvis har det været sognepræsten i Odder, Anders Kragballe, der var gift med hans halvsøster, som hjalp ham til degnekaldet i Odder, da dette i 1789 var blevet ledigt ved degnen Abraham Friis' død. Han blev kaldet dertil i maj 1789 af Sophie Amalie Rantzau, enke efter oberst Malthe Sehested. Det var et godt embede, og desuden underviste han udenfor skolen, bl.a. i sang og musik, og hjalp også jævnlig sin svoger, præsten, med at prædike. Med sine få krav til livet kunne han derfor lægge lidt til side, så han '96 efter et par års forløb så sig i stand til at lønne en vikar, som besørgede hans embede, medens han tog til København for at afslutte sin eksamen. Dog måtte han selvfølgelig leve med sparsommelighed. Han var nødsaget til at undervise, og blandt hans elever i klaverspil kan nævnes den senere så navnkundige Malte Konrad Bruun (1775-1826), der i 1790 var blevet student og nu opholdt sig i hovedstaden. Dog havde Jørgen la Cour allerede vundet sig en varm og hengiven ven i forvalter Peter Rosenmeyer på Åkjær, der tillige havde en selvejergård i Falling. Jørgen la Cour skriver således i 1796: "På den tid, jeg lå i København, behøvede jeg ikke at forlange penge af nogen anden. Så snart Rosenmeyer vidste, at jeg trængte, sendte han mig penge, og det uden mindste bevis.
"I København boede han, ligesom tidligere, sammen med sin skolekammerat fra Viborg Hans Peter Barfoed, der var blevet student 2 år efter la Cour og nu studerede teologi ved universitetet, så at de på den måde blev studiefæller. Fra disse år stammer et brev, som passende kan gengives her som et lille minde om de to unge menneskers venskab, der holdt sig gennem hele livet. Det lyder som følger:

"Elskte ven! Sildig opfylder jeg mit givne løfte om at skrive; men det kommer dog. Rigtig nok lille Barfoed havde jeg ventet brev fra dig; men da vi nu begge har forsømt det, vil vi desto lettere tilgive hverandre. Jeg har sat eksamen op til april. Du forundrer dig vel derover; men det er nu bestemt. Til Hjortes har jeg ikke været siden du rejste, kan derfor ikke sige hvorledes de lever.

Da jeg håber at dette brev kommer til dig nytårsdag eller dagen efter, skal du dog se min poesi, som er uden skønhed, men dog oprigtig højt slår din barm, når du en ven omfavner glad ved hans side svinder sorger hen: Gid du da aldrig, bedste Barfoed! savner en tro i sorg og glæde prøvet ven! Måtte skæbnen os dog nær foreene. Når stille landligt liv buer vores lod. Vi da vil føle glæder som er rene og prise Ham, som er alviis og god! Og i hverandres arme skal vi glade erindre vor venskabs faste bånd. Vi henrykt skue da hverandres mage! Til dette valg led os, o fader hånd! Kjøbenhavn d. 29 December 1792 fra din hengivne J. la Cour."


I maj 1793 tog Jørgen teologisk embedseksamen med 2. karakter, medens han fik 1. karakter for dimisprædiken, og vendte nu tilbage til sit degnekald i Odder, som han siden aldrig slap. Ganske vist søgte han i de fire følgende år adskillige præstekald, men han fik ingen af disse. I en årrække (1798-1807) var han forpagter af Randlev Præstegård og købte tillige i 1798 en lille gård i Odder, den nuværende Christianslund, som han dog først fik skøde på 15. juni 1804. Endvidere ejede han i 1800 (og vel endnu tidligere) et hus på seks fag med haveplads, der må have stødt nær op til hans egen gård.

Men i 1809 ved midsommertid holdt Jørgen la Cour engang på anmodning en auktion efter et fattiglem. Det var meget varmt, der var en mængde mennesker sammenstuvede i det trange rum, og han blev stærkt ophedet. Da drak han et glas koldt vand og følte sig straks upasselig. Det blev mavebetændelse, og søndag d. 3 september 1809 døde han, knap 42 år gammel.

I Odder skole faldt altså hans livsgerning gennem 20 år. "Men han var ingen almindelig degn. Hans kundskaber, hans dannelse, hans musikalske evner, hans dejlige sangstemme, hans ualmindelige selskabelige talenter og hele hans vindende personlighed gjorde ham velset og velkommen på alle egnens fineste herregårde, i alle dens præstegårde og hos alle mulige andre familier. Der var knap noget selskab, som duede, når ikke "degnen i Odder" var med, og det uagtet han af alle "Aristokraterne" i egnen var såre vel kendt for sine demokratiske foreninger, der bragte ham til at glædes ved den tro, at "Lighed blandt alle stænder udbredes mer og mere" og satte ham i et ypperligt forhold til alle hans jævne sognefolk. Hans otte år ældre ven, præsten K. L. Ferslev i Jelling, kaldte ham derfor 8 år efter hans død "den elskeligste blandt Adams sønner".

Desuden var han en ypperlig landmand, ja vel ret egentlig en født landmand. Han drev sin embedsjord godt og havde ingen ringe indtægt af den. Han var den første vidt og bredt, som dyrkede kartofler efter en større målestok, og han var ligeledes en af de første, måske den allerførste, der brugte dækkede ris- og stengrøfter til at aflede det skadelige vand. Det lyder lidt underligt i vore dage, når han i 1797 skriver: "Jeg har i denne tid ret travlt med min avlings drift. Når du kommer her, skal du se kartofler plantede i tusindtal." Men i hin tid var det noget såre usædvanligt. Da han nu desuden synes at have været en god økonom i dette ords smukkeste betydning, så sad han forholdsvis godt i det.
Livet i Odder degnebolig har en præstesøn fra den nærliggende Saksild Præstegård, Hans Christian Ingerslev (født 1798), præst i Boeslunde, skildret med følgende ord: "Hvor fornøjeligt var det ikke at komme ned til la Cour i Odder, hvor der var et liv og en munterhed hos den hele familie, der måtte indtage enhver og kendelig nok var helt fri for det trivielle og snæverhjertede, der i hin tid var temmelig almindeligt i landbolivet, til stor fortræd for de unge. Han var en ypperlig, elskelig mand, og Saksilds drenge så ham altid komme med glæde. Han kunne tale, så det livede op både hos gamle og unge, kunne le så hjertelig og synge så kønt, at det var en lyst. Hans elskelige hustru var en yndig kvinde med så mildt et ansigt, at det kunne fængsle de kåde drenge. Og det kom helt af sig selv, at vi var høviske og føjelige, når hun var tilstede."
,,,,,,,,,,,,


Hans Peter Barfoed, der blev stedfader for Jørgen la Cour og Lotte Guldbergs 5 sønner, og kærlig stod dem i faders sted, var født 15. februar 1770 i Tistrup præstegård ved Ebeltoft, gik, som nævnt, i Viborg skole, student 1789. Cand.theol. 1792. Kateket ved Nikolai kirke i København samme år. Sognepræst til Branderup i Tørninglen 1796, til Lyngby og Albøge 1808. Oprettede der skolelærerseminariet 1813. Sognepræst til Fakse 1822 og provst 1828. Død 14. november 1841.

(H.P. Barfoed) Hendes anden mand ristede 9 år efter hendes død følgende ord i hendes mindesten: "Højagtelse og taknemmelighed ledsagede hende til graven. Manges velsignelse vil møde hende i evigheden." Jørgen og Charlottes liv er beskrevet i bogen "Mindet om Poul Frederik Barfod" af Lars Frederik la Cour fra 1909, der findes i Slægtsarkivet.

  Om Jørgen

1. Folketælling: Århus/Hads/Odder sogn/Folketællinger/1801/Opslag Nr. 23, 1801, Odder, Hads, Århus, Danmark.

Jørgen blev gift med Christine Charlotte Guldberg [26733] [MRIN: 9673], datter af Holger Guldberg [26732] og Petrea Margrethe Schwane Bang [26731], den 2 Mar. 1798 i Ribe, Ribe, Ribe, Danmark. (Christine Charlotte Guldberg [26733] blev født den 10 Jun. 1777 i Skagen , Horns, Hjørring, Danmark, dåb den 20 Jul. 1777 i Skagen , Horns, Hjørring, Danmark, døde den 28 Feb. 1826 i Fakse, Fakse, Præstø, Danmark og blev begravet den 8 Mar. 1826 i Fakse, Fakse, Præstø, Danmark ¹⁶⁰³⁸.)