Niels Matzøn [2880] ^673,2241

  Notater:

Generelle notater af Karin Thomsen: Jeg er faldet over denne her artikel om stolestidigheder i 1600-
tallet. Den hele artikel kan læses her http://www.thistedmuseum.dk/his torisk/årbog/%
årgang/1942/Laursen/om/Kirkestole.pdf
Der er især den del, der handler om Gettrup sogn, der er spændende, for d er står nævnt, hvem der bor
i Kobberøgård i 1618, nemlig Niels Madse n. Vi ved, fra det vi har undersøgt, at ældste beboer vi har
kunnet navngi ve i Kobberøgård er Erich Nielsen, som vi sætter til at være fra omk. 160 0.
Kigger vi på hans børn, får han, da han er færdig med at opkalde sønner ef ter sin og konens far, en søn
der hedder Mads - opkaldt efter bedstefar?
Prøv at vurdere om det er oplysninger vi kan bruge, for så er vi et slægts led længere tilbage. Det er jo
sådanne steder vi kan være heldige at sam le oplysninger, som er ældre end kirkebogens optegnelser.
I teksten nævnes, at der bor en Niels Matzen i Kobberøgård i 1618. H an er vidne i en retsag om
stolepladser. Det er lidt svært at læse, men t ag det som en slags lydskrift, så går det.
Gettrup Kirke.
1648 den 22. Juli. Niels Christenssøn i Gundtoftgaard fremlagde og lod læ se paa Refs Herreds Ting et
saa lydende Dombrev:
Peder Jenssøn i Sinderup, dommer til Reffsherritz ting, giør vitterlig t, at aar effter guds biurd 1627
løffrdagen som var den 27 Janvarij paa fo rneffnte ting var skickit Peder Laurissøn i Reffsgaard paa
den enne m ed en opsettelse8) her aff tingit vdgangit i dag 8 dage, lydendis iblant a ndit hannem vdi
rette att haffve stefnit Jenns Tomissøn i Nørgietterup paa den anden side oc Christen Matzøn i
Gundtofftgaard, anlangende den stol stand i Gietterup kircke, Christen Matzøns hustrue stander vdi,
som de omt vistis, om de qvindfolck vdi den halffvegaard, Jenns Tomissøn iboer, bør a tt stande i
forneffnte stoel hoss Christen Matzøns hustrue heller icke, ef ftersom der er tvistemaal imellem
forneffnte mend der om. Oc fremlagde Ped er Laurissøn en tingsvinde her aff tingit vdgangen aar 1618
løffrdagen d en 9 Maij, otte mend da att haffve vondit, att di saae stande for dennom d en dag Matz
Jenssøn i Koberøe, Olluff Jenssøn, Niels Matzøn i Koberøegaa rd oc Jenns Pederssøn ibidem, oc
vonde med opracte fingre oc siæls æd, a tt dennom vdi Guds sandhed vitterligt er, att de nerverendis
hoss v ar om 21 Aar emod9) heller noget miere i Gietterup kircke, med sognepræ st oc kirckeverger,
der den trette begaff sig imellom forneffnte Christ en Matzøns hustrue oc Matz Ubissøns hustrue i
Nørgaard om stoelstand, da b leff Christen Matzøns hustrue till nøjelighed10) tilsagt at staae i den an
den stoel i Altergulffven11) , paa nørside, for ret gaards stoelstand v di Vestervig Closters Ridefogdis
samtycke, oc ingen skulle staae i samme s toel vden de af Gundtofftgaard, som Christen Matzøn nu
vdi boer, oc alt id haffr fuldt samme gaard, med miere samme vinde medfører. Oc satte Ped er
Laurissøn i rette, om der bør qvindfolck flere att haffve stand i den s toel videre end som forneffnte
tingsvinde omformelder, imeden samme stand er vid mact oc ingen anden forordning om samme kircke
giort er om stoelsta nd.
Saa møtte forneffnte Jenns Tomissøn oc gaff till giensvar oc formiente, a tt de qvindfolck i den
halffvegaard hand iboer, burde oc haffve stoelsta nd i Gietterup kircke, oc hand maatte det vide. Der til
svarede Peder Laur issøn, att nochsom kunde giøris beviselig med tingsvinde, huor den e r, oc nu i rette
lagde en tingsvinde her aff tingen vdgangit aar 1618 d en 25 Aprilis, otte mend da at haffve vondit, att
dennom i Guds sandhed vi tterligt er, att de danneqvinder, som haffr boet i den halffvegaard Jen ns
Tomissøn i Nørgietterup iboer, stetze haffr istanden og søgt den nes te stoel neden brixdøren, pigerne
aff forneffnte halffvegaard den nestøffr ste stoel i Altergulffven. Disligiste vant Kirstine
Mogensdaatter i Ydb ye oc Birgitte Mogensdaatter i Gundtofft i samme æd, att de er fød i forne ffnte
halffvegaard, oc der de var i den, da stode di i samme stoel i Alter gulffven, oc deris moder stod i den
stoel neden brixdøren, med miere sam me vinde medfører. Da effter den leilighed saatte Peder
Laurissøn vdi al le rette, om den stoelstand i Altergulffven Christen Matzøns hustru i stan der effter
tingsvindes lydelse bør att følge oc ingen anden end samme ting svinde medfører, imeden den stander
vid sin fuld mact, indtill anden foror dning i samme kircke bliffr giort om stoelstand i forneffnte kircke.
Saa møtte forneffnte Jenns Tomissøn oc gaff till giensvar, att eftersom d er fandtis stoelstand i
Gietterup kircke till de koner i den gaard, som ha nd iboer, førend hand kom der att boe, vilde hand
icke vere nogen till mod e12), enten hans hosbund heller andre.
Da effter tiltale, giensvar oc denne sags leilighed, saa oc effterdi forne ffnte Christen Matzøns hustrue
effter tingsvindis lydelse bør att sta ae i forneffnte stoel i Altergulffven, oc icke Jenns Tomis søns
stoelsta nd till de qvindfolck i den halffvegaard, hand iboer, findis i den forneff nte stoelstand i
Altergulffven, viste Jeg icke, att de koner i den halffve gaard Jenns Tomissøn iboer heller qvindfolck
bør at haffve nogen stoelsta nd i forneffnte Altergulff, indtil anden forordning bliffr giort i forneff nte
1648 den 2. December. Christen Matzøn i Hilligsøe paa Her Anders Jenns øn i Hilligsøepræstegaard
hans vegne fremlagde oc lod lese it skriftteli gt forseglit breff oc kundskab13) saa formeldendis:
Efftersom Jeg Olluff Jenssøn, barnefød i Koberøe i Gietterup sogn, s om oc mestendiel her
sammestedtz haffr fremdragit mit leffnit nu paa 82 sa mfulde aar, oc hermed giør for alle vitterligt, att
efftersom Jeg er lougl igen steffnit till Reffsherritzting der min sandhed att bekiende, hvad m ig
vitterligt er om den synderste gaard i Flarup, vdi hvilcken Niels Jenss øn nu boer, huor Jeg kan mindis,
att de folck, som i samme gaard haffr ver it bosidendis, haffr søgt kircken oc brugt det høyverdige
Altars sacrament e, huor de haffr ladit dieris børn christne, dieris lige begraffve, dier is hustruer effter
barnefødsel vdi den christne miennighed indlede, oc hel lers hvis anden tienniste som sognefolck bør at
anmode dieris siælsørge re om, hvem Jeg kand mindis att dette er skeedt hoss, enten hos den Guds o
rds tienere, som haffr verit sognepræst till Hilligsøe oc Gietterup sogne r, heller oc hoss den, som haffr
verit tiennere vdi Guds ord till Bodum, Y dbye oc Hurup sogner, Jtem hvad stoel Jeg kan mindis vdi
Gietterup kirck e, att de mends hustruer, som vdi forneffnte synderste gaard i Flarup haf fr boet, haffr
søgt vdi, nar de ere komne tilstede att høre Guds Ord, da e fftersom Jeg for min høye alderdom oc
store skrøbeligheds skyld ey er ma nd fore att søge till tingit, vil
Jeg dog ey benecte her vdi min sandhed att vere gestendig, saa kand Jeg Ol luff Jenssøn ret vell mindis
vdi 64 aar, oc kand Jeg mindis her vdi Hillig søe oc Gietterup sogner fire sognepræsten, nemlig s(alig)
her Peder Jensse n, s. her Anders Jacobssøn, s. her Peder Mogenssøn oc nu her Anders Jenssø n14) ,
oc er det mig vdi Guds sandhed fuld vitterlig, att vdi disse fire p ræsters tid haffr de mend, som haffr
boet vdi den synderste gaard i Flaru p, med deris hustruer, børn oc gaardsfolck søgt Gietterup kircke
som der is rette sognekircke oc der brugt sacramentet, der ladit deris børn christ ne, deris lige
begraffve, deris barselqvinder indlede, oc hellers ingen an den prest søgt paa haanden15) om saadan
tienniste, som sognefolck bør a tt bevisis aff deris rette sielesørgere, vden den prest, som haffr verit k
aldit till Hilligsøe oc Gietterup sogner, med mindre samme præst andre si ne naboer præster haffr
ombedit, att de dennem i saa moder paa hans veg ne skulle betiene.
Jtem er det mig oc i sandhed vitterligt, att saa lenge som Jeg kand mindi s, som forberørt er, da haffr de
mends hustruer, som vdi forneffnte synder ste gaard i Flarup haffr boet, søgt vdi den fierde stoel fra
nedersten i q vindeskamlerne vdi Gietterup kircke, vden det kunde hende sig nogen tid, a tt en anden
dannekone her vdi sognet kunde nogen aff dennem for god kundsk ab16) oc omgengelses skyld med
bevilgning vdi sin gaards stoel med sig ind tage, hellers haffr de søgt den fierde stoel fra nedersten vdi
qvindeskaml erne som dieris rette gaards stoel, som forberørt er, herforuden haffr ocs aa de mend, som
vdi forneffnte synderste gaard i Flarup haffr boet, skatt it icke med Ydbye sognemend, men med
Gietterup sognemend vdi deris kongeti ende att vdgiffve. Att dette forskreffne er mig vdi sandhed
vitterligt, st adfester Jeg med min signete her neden paatryckt.
Denne forskreffne vidne samtycker oc stadfester Jeg Jenns Pederssøn i al le maader, saa lenge som Jeg
kand mindis, som er 56 aar, Jeg haffr boet h er i Gietterup sogn, hvilcket Jeg i ligemaader bekreffter
med min signe te vndertryckt. I ligemaader stadfester Jeg Jenns Jenssøn i Knudsgaard v di Koberøe
forneffnte vidne vdi alle sine puncter, saa lenge Jeg kand mind is, som er 50 aar, hvilcket Jeg vidner
med min signete vndertryckt.
Datum Kobberøe den 1 december 1648.
8 en Udfærdigelse, her om en Stævning.
9 for henved 21 Aar siden.
10 til hendes Tilfredshed, efter hendes Ønske.
11 Koret.
12 Maade.
13 Vidnesbyrd.
14 Peder Jensen død o. 1590, Anders Jacobsen død 1614, Peder
Mogensen død o. 1645, Anders Jensen Muus død 1697.
15 søgt til.
16 Bekendtskab.

Niels blev gift med.