Benedicte Sophia Caroline Andrea de Treschow [29397]

  Notater:

https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I12983&tree=2

Adelig forkæmper for freds sagen I Kvinders Internationale Liga for Fred og Frihed.

BCS voksede op i en betydelig dansk adelsfamilie på Fyn og blev undervist i hjemmet, bl.a. af højt kvalificerede udenlandske privatlærere. Det gjorde det muligt for den begavede BCS at udtrykke sig ubesværet på fransk, engelsk og tysk og sætte sig ind i fremmede kulturer. Hun havde gode forudsætninger for internationalt samarbejde og en stor interesse herfor.

1892 giftede hun sig med en fynsk godsejer, som var aktiv i såvel landøkonomisk som lokalpolitisk arbejde. Han ejede fire godser, og BCS fortsatte dermed sit godsejerliv på Fyn på godset Erholm ved Årup som moder og gæstfri husfrue.

Under indtryk af Første Verdenskrigs rædsler engagerede BCS sig 1916 i fredsarbejdet i Danske Kvinders Fredskæde, fra 1925 Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (KILFF), der var en dansk sektion af Women's International League for Peace and Freedom (WILPF), stiftet 1915 på en kvindefredskongres i Haag. KILFF havde sit udspring i Kbh., men snart begyndte foreningen at danne kredse i provinsen, og BCS påtog sig som stiftsrepræsentant for Fyn fra 1919 at organisere fredsarbejdet i denne del af Danmark. Som foredragsholder og ved møder lykkedes det hende at oprette et stort antal kredse. I 1925 var BCS til stede på Dansk Fredsforenings (DF) årsmøde, hvor hun tog til orde imod foreningens kritik af KILFF. DF, der var stiftet 1882 af ?Fredrik Bajer, anså KILFF som en splittende faktor og konkurrent i det fredsarbejde, som DF helst så samlet under sit revir. I lighed med bl.a. •Clara Tybjerg og •Henriette Beenfeldt mente BCS tværtimod, at det var til fordel for fredssagen, at der eksisterede flere organisationer, således at arbejdet kunne føres ud i vide kredse. I 1930-31 gjorde KILFF en ekstra indsats for at etablere lokalafdelinger i alle dele af landet og øge et dalende medlemstal. Takket været BCSs dygtige organisationsarbejde og gode personlige kontakter til de lokale kredsformænd nåede medlemstallet på Fyn op på 4.000 medlemmer, langt den største dækning på landsplan.

Trods sin højadelige baggrund havde BCS et beskedent væsen og en stor menneskekundskab og -kærlighed, der gjorde hendes omgang med alle slags folk let. Hun så hverken op eller ned, kun fremad, og var altid den samme, uanset om hun talte ved internationale kongresser eller til møder i forsamlingshuse. Hendes omfattende kontaktnet og korrespondance, også med udenlandske fredskvinder, havde stor betydning for hele WILPF og den danske ligas placering i det internationale arbejde. BCS fortsatte som formand for det fynske distrikt til 1933 og var næstformand i hovedstyrelsen 1931-39. I 1939 blev hun udnævnt til WILPFs første danske æresmedlem. Ved WILPFs kongresser, bl.a. i Dublin 1926, Prag 1929, Grenoble 1932, Zürich 1934 og Luhacovice 1937, repræsenterede hun den danske sektion på fremragende vis. Hun var desuden medlem af den internationale komité, der beskæftigede sig med mindretallenes ret. Her arbejdede hun med grænseproblemer efter genforeningen 1920, og ved dette vandt hun venner og tillid på begge sider af den dansk-tyske grænse.

Før den tyske besættelse af Danmark lykkedes det hende i marts 1940 i samarbejde med Danske Kvinders Nationalråd og Jødisk Kvindeforening at skaffe indrejse for 320 jødiske børn fra Centraleuropa. Nogle kom til Fyn og blev optaget i landbohjem, andre husede hun selv. De fleste børn blev senere sendt i sikkerhed i andre lande, men omkring 40 blev til hendes store sorg taget af tyskerne og sendt til koncentrationslejren Theresienstadt.

I forbindelse med hendes 80-års fødselsdag oprettede KILFF i 1944 BCSs Hjælpefond, hvortil hun straks skænkede 10.000 kr. Fondet skulle hjælpe mennesker, ramt af krig og politisk forfølgelse. Til det sidste bevarede BCS sin interesse for og kærlighed til fredssagen, som hun fik stor indflydelse på med sin dygtighed, energi, trofasthed og offervilje. Hendes motivation for fredsarbejdet var en dyb kristen menneskekærlighed og ønsket om en humanitær indsats. Modsat den øvrige ledelse i KILFF, der var præget af kvinder med baggrund i Dansk Kvindesamfund og i Det Radikale Venstre, kædede BCS ikke sit fredsarbejde sammen med en bredere kvindepolitisk eller partipolitisk indstilling. Hun gik mod strømmen i sit konservative, forsvarsvenlige adelsmiljø, hvor bl.a. sønnen Christian skabte sig en militærkarriere. Trods modstanden blev hun beskrevet som den milde strålende stjerne, der altid var der, en ledestjerne.

kilde: http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/597/origin/170/

Benedicte blev gift med Hans Christian Frederik Wilhelm Cederfeld de Simonsen [29081] [MRIN: 10746], søn af Hans Christian Joachim Cederfeld de Simonsen [29074] og Marie Charlotte Frederikke Uldall [29075], den 26 Jul. 1892 i Gamtofte, Båg, Odense, Danmark.¹⁷⁹³⁹ (Hans Christian Frederik Wilhelm Cederfeld de Simonsen [29081] blev født den 6 Sep. 1866 i Nyborg, Vindinge, Svendborg, Danmark, dåb den 30 Nov. 1866 i Nyborg, Vindinge, Svendborg, Danmark,¹⁷⁹⁴⁰ døde den 2 Jan. 1938 i Flødstrup, Vindinge, Svendborg, Danmark og blev begravet den 7 Jan. 1938 i Rørup, Vends, Odense, Danmark ¹⁷⁹⁴¹.)