Jens Bojesen Jensen [30709]

  Notater:

Smedemester i Brund.

http://www.arkivthy.dk/images/FraSognene/Hillerslev/Erindringer_fra_Brund_og_Kjelstrup.pdf
Smed Bojesen
Efter knap 5 år gik smedjen på tvangsauktion med fogedudlæggelsesskødet til Jens Bojesen Jensen, læst 27. sept. 1933. Oplysningerne om den følgende tid stammer hovedsageligt fra Dagny Bojesen og senere Henry Hansen.
Jens Bojesen Jensen stod i lære ved Peter Thomsen i Brund Smedje i 4 år. Derefter var han smedesvend hos Gustav Jensen i Hillerslev. Den 13. april 1933 købte J. Bojesen Jensen Brund Smedje på tvangsauktion efter P. Thomsen for 11.000 kr.
Der var 5 landmænd, der havde kautioneret for P. Thomsen. Det var Peter Kirk, Søren Overgaard, Jeppe Gravesen, Per Hundahl Gravesen og Søren Balle (Peter Thomsens svigerfar), alle fra Brund. Ved købet skulle Rita og Peter Thomsen blive boende i stuehuset. Bojesen havde et værelse der og spiste hos broderen murer Anders Jensen, der boede lige vest for smedjen.
Peter Thomsen arbejdede ved Bojesen en tid, men det brød kunderne sig ikke om. De lod Bojesen forstå, at han måtte rejse, ellers kom de der ikke længere. Han havde et ustyrligt temperament og var ikke nogen god forretningsmand. Året efter, d. 16-12-1934, blev J. Bojesen gift med agny Jensine Nielsen f. d. 24-5- 1914 i Gimsing v. Struer. Dagny Nielsen kom som ganske ung til Thy og fik plads hos Thyra og Per H. Gravesen, Brund i halvandet år. Derefter i huset hos Grethe og Kr. Frandsen, "Munkholm", i halvandet år.
Efter at have tjent et halvt år på Thisted Sygehus blev hun gift med Bojesen.
Jens Bojesen Jensen blev født d. 18-2-1911 på en ejendom, der lå nord for Brund Mølle, er nu nedrevet.
Den tilhørte faderen Jens Frederik Jensen, Brund. Han Bojesen ikke andre end sin kone som svend. Derefter fik han Svend Munkholm, Hillerslev, som sin første lærling. Af lærlinge har Bojesen derudover haft følgende:
Aksel Kielsgaard, Thisted - Karl Brogaard, Klitmøller - Carl Pedersen, Havreland - Jens Jensen, Brund - Ernst V. Mathiasen, Sydslesvig - Bertel Jensen, Brund - Jørn Sunesen, Brund - Kaj Klitgaard Andersen, Kjelstrup - Henry Hansen, Brund.
I mange år boede og spiste lærlingene hos smeden og hans kone. Det var almindeligt i håndværksfagene den gang.
Der var ikke telefon hos smeden først i 30erne, men det havde broderen murer Anders Jensen. Når der var telefonbesked til Bojesen, kunne hans kone Marie stå i døren og råbe over vejen til Bojesen herom. Før bilens tid skulle Dagny flere gange i ugen cykle til Thisted Jernhandel og hente reservedele og lignende hjem.
Når bønderne med deres hestevogne kom kørende til smedjen og skulle have skoet, blev der spændt fra, og i ventetiden blev der skænket kaffe op inde ved Dagny. Det kunne blive til en hel del kopper i løbet af dagen. Det tog en vis tid at få skoet, måske skulle der også laves andre ting. Mange gange skulle man omkring Brund Mølle inden hjemturen. En sådan tur kunne godt vare flere timer, så kaffen var ikke at forsage.
Da Bojesens flyttede ind i stuehuset, der var bygget i 1927, var væggene dels kalkede og dels stod de med de rå cementpudsede vægge endnu. Dagny så meget hen til at få malet og tapetseret, og de blev enig om at spare op til det henad vejen. Opsparingen blev lagt under hyldepapiret i kommodeskuffen.
En dag længe efter kom maler Munkholm forbi, og Bojesen besluttede at lade ham komme at male og tapetsere. Han fik sin betaling, og så var den i orden.
År og dag gik, før man skulle i skuffen og se efter noget, og til syne kom nu pengesedlerne, der beløb sig til 300 kr., noget af en slump penge dengang og alt havde været glemt om dem. Billedet er typisk for den tid.
Telefon hos smeden kom omkring 1936. Fik WC i 1938. Først senere efter krigen kom der brusebad.
Bojesen handlede også med cykler og lavede reparationer. Dagny havde også her sit arbejde med at sætte eger i cykelhjul. Cyklen stod lavt i anseelse, da knallerten og bilen blev almindelige. En kort periode var der benzintank der.
Den store Ferm vaskemaskine, der kom frem i 1950erne, blev lejet ud til husstandene - bragt og hentet. Kosangas solgtes også derfra, det stod Dagny for. Alsidigheden for sådan en landsbysmedje har altid været
nødvendig og nyttig.
Et islæt, der måske har været mere upåagtet, var, når skolebørnene gik hjem fra skole her i Brund, så skulle de lige ind i smedjen og se, hvad der blev lavet, og så endte de gerne henne i skrammeldyngen, hvor allehånde dele lå til alt muligt. Nu blev der rodet i dyngen, ting taget op i hånden for både at undres over og spekulere på, hvad mon det havde hørt til. Så blev der spurgt og givet svar. Måske kunne der tinges om et eller andet at tage med hjem. Her sætter kun fantasien grænser. Lige pludselig råbte Bojesen ud i smedjen:"
Så er det hjem børn, de begynder at ængstes for jer derhjemme", og, væk var de. Et udsagn, der er fortalt af børn fra den tid. Billedet er uvurderligt og kan næppe sammenlignes med noget i dag.
Værksteder, som børn kan komme forbi, eksisterer stort set ikke i dag, så de kan beskues og benyttes af børn.
Smedjen har i Dagnys og Bojesens tid været et søgt sted for folk og fæ. Bojesen bidrog i høj grad hertil med sin stilfærdige, men meget originale form for humor, - var kendt viden om for denne. Man ville gerne opsøge den der. Han kunne altid komme om ved at få sagt sin mening om tingene, præcist det han ville uden at fornærme folk.
Mange af hans udsagn befordres endnu af hans efterfølger. Bojesen døde d. 7-12-1989. Hans kone Dagny bor der endnu i 1996 og tager ofte telefonen, når mandskabet er ude eller taget hjem efter fyraften.
Hesteskoningen
-----------------
Når der skulle smedes sko, skulle Bojesens kone Dagny med fra morgenstunden af den første tid. Der skulle altid smedes 4 par sko inden morgenkaffen kl. 7.
Først blev jernet klippet af i bestemte størrelser. Så kom jernet i den opvarmede esse. Der blev smedet en hage i hver ende og en lille flade på midten, der skulle bøjes om til støtte for hestens hov foran. En tur i essen og så blev der lavet en rille i midten til sømhullerne. Den blev
lavet med en bestemt mejsel, kom atter i essen, og nu blev den formet over ambolten til sko, og nu trådte Dagny til med forhammeren og Bojesen svingede håndhammeren. På skift blev der slået på jernet, og når hammerslagene skulle indstilles, spillede Bojesen på ambolten. Her erindres en kendt klang på ambolten.
Sømhullerne blev lavet med en hammerlignende genstand, der var spids i den ene ende. Om vinteren skulle der laves sømhuller til skærpesøm, der skulle under hestens sko, når vejen var isglat. En sko var gerne i essen 3-4 gange under forarbejdningen.
Som regel gik formiddagen med skoning. Der kunne skos 4-6 heste om dagen. I krigsårene 1940-45 var der ekstra med skoning. Da gik der en del heste for vogne, der skulle transportere byggematerialer til fæstningsværker i Hanstholm. Det hørte med til oplæringen i smedefaget, at man kunne lave sko og beslag til døre og hængsler m.v. I en del år blev der ikke smedet sko, da blev de købt færdige med sømhuller i.
Men senere måtte man igen i gang med at lave sko.Det var, da ponyerne kom frem, især som ridedyr.
Der var kun visse størrelser i de færdiglavede hestesko.
I begyndelsen af 1960erne var det efterhånden kun mælkekuskene Aksel Sunesen, Peter Bøjer og nogle få andre, der skulle have skoet. I kontrabogen kan ses, at Kr. Blak i 1963 havde fået skoet en hest med 4 sko, og det havde kostet 34 kr.
Fra hestevognenes tid skulle smeden også lave vognhjul i stand. Om sommeren blev ringene ofte for store, når træet havde givet sig, blevet for tørt (gisten)
så skulle ringen tages af og måles op. Det skulle være nøjagtigt. Man slog en kridtstreg på vognhjulets træ og på et lille hjul med håndtag, som man kørte rundt om vognhjulet, talte det lille hjuls omgange, til man
mødte stregen og mærkede det op på det lille hjul.
Derefter gjorde man det samme på vognringens indvendige side. Der skulle ofte tages 1-2 cm. Af ringen, før den igen blev svejset sammen. Hele ringen skulle nu varmes op i essen og lægges på hjulet, medens den var varm. Hjulet havde et rundt fast underlag, så det ikke kunne vippe. Og medens Bojesen hamrede ringen ned, holdt Dagny ringen nede i den anden side med en tang. Om sommeren hjalp Dagny også til, når der skulle nittes nye knive i selvbinderknivene.
Ligeledes trak hun slibestenen, når knivene skulle slibes.
I smedjen lavede man næsten alt selv, f.eks. legner til tøjr, harvetænder, kramper, hængsler og dørbeslag.
Bojesen lavede i sin tid dørbeslag til Hillerslev kapel.
Kobler lavede man ring og kroge til, men lænkerne hertil købte man. Koblerne blev brugt til at holde vognstjærten op til hestens seletøj. Beslag til hamler (trækketøj) var også smedearbejde. For 50-60 år siden skulle smeden selv lave alt, hvad der bestod af jern.
han var næsten en kunstner. Smedearbejdet har ændret sig meget. Her i 1996 mener Henry ikke at han har haft essen tændt mere end en gang om året.
Centralvarme
-----------
Under krigen fik Bojesen som den første i Brund installeret centralvarme. Det var et centralkomfur, der stod i køkkenet. Til dette kunne der fyres med træ, tørv, kul og koks. Først i slutningen af 1950'erne kom de første oliefyr frem. Der kom først for alvor gang i centralvarmen langt op i 1960'erne og fortsatte ind i 1970erne, før alle havde centralvarme.
I en periode lavede smeden næsten ikke andet.
Henry har opgivet, at i en almindelig beboelse med 6 stk. radiatorer, oliefyr, pumpe, rør og tank i 1968 kostede 4200 kr. med oms, og i 1996 ville samme anlæg koste 35000 kr. + moms (25 %).
En radiator kostede fra 50-100 kr. omkring 1963.
Lærling
----------
Da Henry kom i lære 1. nov. 1963, fik han 36 kr. om ugen for 48 timer. I dag arbejdes der 37 timer om ugen, og en lærling i dag får godt og vel det samme i timen, som Henry fik om ugen.
Tidsrummet her giver 30 års interval. Timelønnen som smedesvend i 1968 var 8 kr. i timen, og i dag (1996) er den 108 kr. i timen.
Da Henry var på teknisk skole, betalte Bojesen skolepenge, men han fik ingen løn. Begge dele får de i dag. Går man 20 år længere tilbage - fra 1947-1951 - var arbejdstiden også 48 timer i ugen, men lærlingelønnen var 1. år = 12 kr. om ugen og 4. år = 28 kr.
Svendelønnen var på det tidspunkt mellem 110 og 125 kr. om ugen. I læretiden gik man på teknisk skole om aftenen fra kl. 18-20 fem aftener om ugen i vinterhalvåret.

Jens blev gift med Dagny Jensine Nielsen [30710] [MRIN: 11306], datter af Anders Nielsen [30713] og Nikoline Gai Nielsen [30714], den 16 Dec. 1934 i Gimsing, Hjerm, Ringkjøbing, Danmark.¹⁹⁰¹⁰ (Dagny Jensine Nielsen [30710] blev født den 24 Maj 1914 i Gimsing, Hjerm, Ringkjøbing, Danmark, dåb den 14 Jun. 1914 i Gimsing, Hjerm, Ringkjøbing, Danmark,¹⁹⁰¹² døde den 7 Dec. 1989 i Hillerslev, Hillerslev, Thisted, Danmark og blev begravet i 1989 i Hillerslev, Hillerslev, Thisted, Danmark.)