Hans Lang [8713] ³²⁶⁷

  Notater:

Præst i Horne.
Død i Horne præstegård

født 1540 i Assens, død 1604, begravet 23 feb 1604 i Horne præstegård, Svendborg amt, stilling: 1594 - 1604 Sognepræst i Horne. Den15/9 1571 tog han magistergraden ved Københavns Universitet. Ved samme tid blev han lektor, læremester (hvilket nok er det samme som rektor) i Odense, hvor han ifølge aftalen med skolen og hospitalet skulle holde teologiske forelæsninger fire dage om ugen og om lørdagen skulle han lede samtaler om ugens forløb. Derudover skulle han gøre alle præstetjenester ved Aasum (en af Sct. knudls klosters kirker). Herfor skulle han (ifølge kongeligt brev af 18/11 1572) have 60 daler årligt, 20 læs ved (brænde), 4 læs tørv samt fri olden af Ubberup skov til han egne svin.

Han var en vittig mand og blev benyttet i adskillige secularibus (verslige sammenhænge?). Han var også medlemmer af adskillige kommisiooner og "drev rige studier i sit fædrelands historie".

Han var uheldig, da han som "Rtr" (rektor) ved et bryllup på rådhuset gav en ulydig diciepel en ørefige, som dicepelen døde af. Slægt og venner undsage ham, men kongen (Frederius 2.) gav ham 21/3 1567 et beskærmelsesbrev (hvilket vel må fortolkes som en frifindelse).

Hans Lang var en velbegavet, oplyst og klog mand, hvis evner ofte blev brugt i verdslige sager. Således udgav han en regnebog, hvis tittel er: "En ny regnekonstis bog, både med linier oc med siphre, udi helt og brødet tal, met skøne nyttige regle oc exempler aff atskillige latinske, tydske oc danske regnebøger uddragen oc tilsammen screffuen oc lempet effter denne tids mynt, maader, mål oc rest her udi Danmark ved Hans Lang, Lector udi Odense. Kbh. 1576".

Det ser ud, som Hans Lang efterhånden vel på grund af alle de mange jern, han havde i ilden, er blevet svageligere af helbred. Da han søger kaldet (præsteembedet) i Horne, begrunder han dette med, at han trænger til at komme væk fra alt det meget, han havde i Odense, til et mere roligere og fredfyldt sted. Kaldet i Horne søges efter af den daværende præst, Mads Hansen Svanning i Horne døde i 1593. Hans Lang søgte kongen om dette embede - og i den anledning foreligger der et brev fra Christian d. IV til lensmanden på Nyborg Slot. År 1597, den 16de novbr. meddeler biskoppen, at han ordinerede Jacob Jørgensen til medhjælper hos Mag. Hans Lang (da Hans Lang er blevet svagelig og har brug for hjælp)

For flere oplysninger om Hans Langs gøremål henvisers til Holger Jensen (1969), som har 6-7 A4-siders afskrifter af diverse dokumenter om hans gøremål.
I 1593 døde Mads Hansen Svanning i Horne. Hans Lang søgte kongen om dette embede. I den anledning foreligger der et brev fra Christian d. Fjerde til lensmanden på Nyborg Slot, Laurits Brockenhusz, hvori der oplyses lidt om hans barndom og ungdom. "Christianus 4, wor gunst thillforn, wiid, att osz elske hederlig och høglerdt mand, M. Hans Lang, leszemester vdj wor kiøpstadt Ottensze, underdanigst haffuer thilkiende giffuit, huorledis hand vdj mange aar schall haffue thient båd wor kiere herre fader fader og her fader, begge salig høglofftig ehukommelsze, och siiden vdj scholen och anden geistlige kaldt ther sammestedsz".
Det kunne efter dette se ud, som om han allerede i drengeårene er kommet ind i det kongelig kantori, som dengang samlede de bedste stemmer fra skolen som sangkor under gudstjenester ved kirkerne. Den 15. septbr. 1571 tog han magistergraden ved Kbhvns. Universitet. Ved samme tid blev han lektor, læsernester i Odense. Ved siden af lektorater havde han præsteembedet i Aasum at betjene.
Den 31. maj 1590 visiterede biskop Jacob Madsen i Aasum kirke. Ved denne lejlighed prædikede Hans Lang. Biskoppen bemærkede i sin visitatsbog på latin, at indholdet er godt, men ikke talegaverne. Han føjer til, at præsten er en klog mand, "råber, prædiker, som han læser, støder til".
Hans hustru Birthe bor i Odense tæt ved bispegården. De har 6 børn (2 drenge, 4 piger). Denne dag gik hun i kirke efter den sidste, Karines fødsel.
Ifølge kongelig fundats og ordning af 5. marts 1572 vedr. skolen og hospitalet i Odense blev læsernesterens stilling og løn nærmere ordnet på følgende måde: Fire dage om ugen skulle han. holde en teologisk forelæsning, som de 30 "degne" (ældre skoledisciple), der havde fri kost i hospitalet, skulle være forpligtiget til at høre.
Om lørdage skulle han lede samtaler over det ugens løb forelæste. Angående hans løn var det bestemt, at han skulle have en af Sct. Knuds klosters kirker, "Ved Navn Aasum udi hvilken han skulle visitere og gjøre al præstetjeneste efter ordinansen og derefter nyde al præsterente, som sognepræsten til Sct. Albani kirke hidtil af samme kirke haft haver. Dog skal hannem hermed intet forkortes af den løn, han tolforn haver både af Set. Knuds Kloster og andetsteds efter fundatsen, breve og stadfæstelser, derpå gjorte og udgangne ere".
"Endvidere gjøres det vitterligt ved et kongeligt aabent brev af 18. november 1572, at lensmanden i Dalum kloster for fremtiden uden fornyede ansøgninger skal betale læsemesteren aarlig 60 daler, halvdelen til påske, den anden halvdel til Mikkelsdag (29. septbr.). Desuden skal der ydes ham 20 læs ved (brænde), 4 læs
tørv samt fri olden af Ubberud skov til hans egne svin.
Hans Lang var en velbegavet, oplyst og klog mand, hvis evner ofte blev brugt i verdslige sager. Således udgav han en regnebog, hvis tittel er: "En ny regnekonstis bog, både med linier oc med siphre, udi helt og brødet tal, met skøne nyttige regle oc exempler aff atskillige latinske, tydske oc danske regnebøger uddragen oc tilsammen screffuen oc lempet effter denne tids mynt, maader, mål oc rest her udi Danmark ved Hans Lang, Lector udi Odense. Kbh. 1576".
Wiberg: Meddeler om præsten Hans Lang af Horne: 1594 (Læsernester el. Lector theol. i Odense 1574). M. Hans Lang el. Lange f. i Assens. Rektor i Odense 1566.
Gift med Birthe .... 2 sønner, 4 døtre. Død 1604.
Wiberg meddeler i 4. bind, 484, 4. B. Jensdatter (Joannis filial var formandens datter.
Dr. Manricins in Horne misit mihi cervum, se H. Mikkelsens dagbog, 30/12 - 1622.
Bloch meddeler om ham: Mag. Hans Lang. Er født i Assens, Rector i Odense, i hvilken station han havde den ulejlighed, ved et bryllup at give en discipel Hans Andersen en ørefigen, hvorefter denne discipel blev syg og døde, hvorfor hans slægt og venner holdte ham for banemand og undsagde ham, hvorover han søgte og erholdt Kongel. beskærmelsesbrev af 21de martii 1567, sålydende: Dage derefter er samme Person nogen sygdom tilslagen, Fredericus 2. Gjøre alle Vitterligt, at denne Brev siiser Hans Lang, Skolemester i Odense vor Kiøbstad, har ladet berette for os, hvorledes han nogen tid forleden med et Hånd-Slag ved øret blev forårsaget udi et Bryllup på Rådhuset der sammesteds en hans Discipel, ved navn Hans Andersen, Ulydighed, som han sig udi lod finde, og nogle Dage derefter er samme Person nogen sygdom tilslagen, hvoraf han nu er bleven død.
Nu ville forbemeldte den Dødes Slægt og Venner hænge forbemeldte Hans Lang Sagen på, og holde ham for hans Banemand, og derover truer og undsiger ham, og beklager forbemeldte Hans Lang, at de ikke ville lade Sagen komme for Dagen, dog han er overbødig at ville pleie Ret. Da efter slig leilighed haver vi og vor synderlig Gunst og Nåde taget, annammet og undfanget, og nu med dette vort åbne brev tage, annamme og undfange forbemeldte Hans Lang udinden Vor Kongelig Hegen, Værn og Fred og Beskræmelse besynderligen at ville beskytte, beskærme og fordagtinge til alle Rette. Dog skal forbemeldte Hans Lang være forpligtet at stande til Rette for hans tilbørlige Dommere, hvem hannem haver noget at beskylde og til at tale. Og er dette vort åbne brev ikke anderledes meent, end for vold og uret hannem at ville forsvare, forbemeldte Hans Lang herimod at hindre, feyde, eller udi nogen måde Forfang at giøre.
Datum Friderichsborg den 21de Martii 1567. Ligeledes udgik samme dag Kongelig Befaling til Byefogeden i Odense, Jacob Jespersen, at dersom den Dødes Slægtninge ikke ville lade forfølge samme Sag, skulle han på Kongens Vegne Sagen forfølge, og lade Dannemænd derom skille, på det Sagen måtte komme til ende, og Skolen ikke derover skulle blive forsømt. At Rector er blevet frikendt, ses deraf, at han derefter er bleven Rector, thi at uddele ørefigen i de tider, agtedes
ikke så nøje, allerhelst af en lærer til en Discipel, som lettelig kan forse sig.
1574 blev han Lector, i hvilket embede man finder ham, som en vittig mand, brugt i adskillige Commissioner, og andre hans embede ikke egentlig vedkommende forretninger, som af adskillige Documenter i Stiftskisten kunne erfares. Han kiedtes omsider derved, og da sognepræsten i Horne, Hr, Mads Hansen, ved døden afgik 1592, bekom han samme embede som roligere og bedre. Men dette kunne ikke hindre, at jo Mag. Lang nu, som før, måtte lade sig i adskillige forretninger bruge. Thi 1601 er han i Odense med flere at kiende i Mag. Niels Glads Sag, som sig i Sacramentet havde forset.
Det ser ud, som Hans Lang efterhånden vel på grund af alle de mange jern, han havde i ilden, er blevet svageligere af helbred. Da han søger kaldet i Horne, begrunder han dette med, at han trænger til at komme væk fra alt det meget, han havde i Odense, til et mere roligere og fredfyldt sted.
Biskop Jacob Madsen (ordineret til biskop i Odense 25. febr. 1588, født 1538, død 24/9 1606, 68 år) meddeler i sin visitatsbog 1595: År 1595, den 17de Maj visiterede Horne kl. l0. Jeg holdt selv prædiken fra prædikestolen. Mag. Hans talte ikke. Jeg spiste frokost der. At biskoppen selv prædikede kunne måske tyde på, at Hans Lang ikke,havde haft det så godt. År 1597, den 16de novbr. meddeler biskoppen, at han ordinerede jacob Jørgensen til medhjælper hos Mag. Hans Lang.
Ved siden af sin skolegerning i Odense og præstearbejde i Aasum drev han rige studier i sit fædrelands historie, hvilket vil ses af det nedennævnte anførte: Det er taget fra Samlinger til Fyens Historie og Topographie, syvende bind 1878.
Anno domini 1580, den første dag Maij, som wor en søndag, da kom heybemeldte kongelig maiett. Fredericus Secundus ind wthy Ottenze wdi et statelig, pragtig oe
maiestetiske indtog, wdi huilked hand undfangede di Holste herrer hertug Hans, hertug Adolff oe wunge hertug Hans, kongelig maiett, herre broder, til den belenning,
da ske skulle ibidem. Oc wor wdy samme tog hen ved 17 hunder statelige stafferede rytter baade af herrer, adels personer, oc hoffmend, oc saa stateligen wdpuzed, som nogen haffde seet nogen tid her y Danmark, som ieg haffuer hørt.
Oeh wor danske adels berystning, rytteri oc heste, gich offuer di Holste deris, som ieg hørde, leg saa dennom alle wndertagen nogle led, som worw frernfarne, før ieg kom til byen. Huordan di. vor ordineret annoterit M: Hans Lang saaledis:
Magister Hans Lang var lektor og læsemester ved St. Knuds kikke i Odense, bekendt på den tid som histrisk samler, hvike H.F. Rørdam i Historiske Kildeskrifter 1. Bind meddeler side 692.
Hans Lang meddeler om dette indtog: Om anden dagen, som wor then 2. dag maij, da vore di Holste herrer oc Danmarks raad paa raadsteffne med huer andre Wdy S. Knudz Kirche ibidem y lang tid, men konglig maiestat vor selff y S. Hans Kloster stille. den 3. dagen, som wor om tirsdagen, da skete betenningen stateligen oc maiestetisk y saa maade. Først red di Holste herrer wd aff byen om morgenen imellom 7 oc 8 med deris ganske hoff oc rytteri ordentlig oc førde med sig 3 faner fløyende, den ene wor blaa den anden gull, den tredie wor en rød blodfane. sammen paa marchen hen ved hele 2 timer. Sa komme di da ordentlig wdy by saaledis, at then røde blodfane wor først y spetzen, oeh op til den allernest red di 3 Holster herrer hosz hinanden, oe kom saa offuer Falekhaffn oe red hen ad pallatzen, som wor byyggen stateligen paa et witt torrig wed bispegaarden høyt op fraa iorden oe omkring dragen med røt engelst oe staffered med en statelig stoel, som stod paa den øster ende oe offuerdragen oe strød med statelig røt floeyel, paa huileken kongelig maiestat skulle sidde, oe trappen der op til wor besatt med kongelig maiestetis draffuanter pragtig kled. Men som dikom nu igennom det strede, som welbyrdig Moris Paadebuskis murede husz staar, holt di stille oe fortøffuede kongelig maiett. Oe kongelig maietets trompeter, som wor 16 (ni fallor) støtte y at blesze stateligen. Saa kom da kongeligmaiett. ridende paa en graa hest offuerdraget oe behengd stateligen med røt fløyel (ni fallor). leg hørde sige aff en, at hans kongelig maietts kiortel, som haffde leffuerfarre ysprengd med gult, oeh hand haffde paa then kosted 16 tusind daler. Oe saa red hans kongelig maiett. til pallatzen oe antuordet saa hesten fraa sig, oe giek saa stateligen op: for hannom først y spetzen giek rigens marskalek kled y huit sileketøy, som vor Henriek Bylo, fodnote: (Her skulle sikkert staa: Below. "Rigens Marskalk kan han dog vel ikke med rette kaldes). Der nest giek 2 herolder nest for kongen, som wor Ing. uor Glad, fodnote: (broder til den D. Rasmus Lætus eller Glad) oe Johan Mari, fordi at kongelige maiestatis regimente streeker sig offuer 2 riger, som er Danmarck oe Norig. Inguor Glad wor herold for Danmarckis rige, den anden for Norrig, og kand nu disz(e) 7 tungemaal, som di sige, alle herolder skal kunne, om di skal werre nøyaetige. Ov disse samme 2 herolder wor offuerdrane med sileke tøy, malet oe lige saa sticked som et messehagel, en prest kand ha paa.
Effter disse fulde nu kongelig maiestat, oe effter hannom fulde strax, Danmarckis raad, HansMaiestat stod hoss stolen nogen tid lang, oe Danmarckis raad stod omkring hannom paa begge sider. Oe trometerne houered, som tilbørligt wor. Saa rende da den røde blodfane oe alle di med den wor, wndertagne førsterne, y fuld statelig 3 gange omkring pallatzen oe holt saa stille, oeh trometerne oe alting bleff saa stille. Saa giek der 4 af det Holster raad op alene stateligen oe ærbødig paa pallatzen for kong. maiestat oe satte sig y kne for hans naade op til stolen, oe da sad kongelig maiestat: di satte sig dog eligeuel huer ekun paa et kne oe bleff siddendis wel en halff time oe haffde en statelig berettning eller oratz til kongelig maiett. paa deris førsters oe herskaffs wegne: dog en førde ordene, som kig er sagt. Som der ene kne vor tret, saa satte di sig paa det andet. Den tid di haffde da bestilled, huaad di skulle, reiste di dem op med stor reuerentz oe giek baglens fraa kongen. Som di giek en trin eller 2 tilbage, saa knebueked di for hans kongelig maiestat igien. Som di kom atter 2 trin fraa stolen, knælede di igien for hans naade, indtil saa længe di kom till trappen, saa ginger di da neder. Den tid dettte wor skeed, saa stigede førsterne aff deris heste oe lod 3 herremænd berre for sig de tre faner, di haffde, til trappen paa pallatzen, der haffde di sproeh et lit med disse for beneffnde 4 Holste raad. Saa kom da welbyrdig Arild Huitfeld kongelig maietts seeretarius oe doetor Paslieh, fodnote: (Casper Palieh var ikke doetor, men Licentiatus juris, se Rørdam, Kjøbenhavns Univ. Hist. LL, 397-400) den tyske eanzier (ni faloor) neder fraa kongelig maiett. med nogle breffue oeh antuordede dennom fraa sig til di Holster paa Kong. maietts vegne.
Saa gik da di Holster herrer op paa pallatzen til kongen oe lod berre for sig di 3 faner, oe effter hammom fulle di forbebeffnde raads herrer. Oe di eredentzet kongelig maiestat med stor reuerentz. Da stod kongelig maiestat op stateligen imod dennom oe raete dennom haanden, oe di haffde da tilsammen et korter aff en time wenlig sproeh oe tale. Saa kaste da den ene herold den røde blodfane neder aff pallatzen til pris for alle oe dette skede paa den nordre side paa pallatzen. Dernest kaste hand siden di andre 2 neder paa den anden side, som wor den synder side, y lige maade oe beskeden. Saa bød da kongelig Maiett. dennom alle og huer, som paa pallatzen wor, taek oe welsignelse: oe gik saa nede der oe satte sig paa sin hest oe red ad S. Hans kloster. Førsterne fulde siden strax effter oe raadet aff gebbe slaff: men imellom huer aet bleste trometerne altid stateligen. Saa den tid kongelig maiestat wor neder riden, oe herrerne oe raadet wor aff pallatzen, skar drabanterne der røde klede sønder altsammen oe kaste det ud til priss. Da toges landzknekterne weldeligen oe skarpeligen der om saa wel som andre, huem først kunne komme, saa wel som di tilforne droges om fanerne oe reffue dennom smaa som handske ,,,, Folek di sagde, somme miste 2 eller 3 fingre her offuer, somme bleffue skamferede y hender oe ansiet ilde her offuer, en miste en sødolek oe et helt pund, i det hand want et quintin: en mister en engels t kappe: en miste et floeyels bonneekt etc. Om anden dagen giorde kongelig maiestat dennom et stateligt gæstebud først y klostered oe siden paa raadhusset, som di wor kallen til dantz etc. y sytten aar oe hundrede haffde det staad y stillestand med denne belenning, oe saa længe er det siden, at di Holste herre toge forlenning eff kongen aff Danmarck, som di plietig er, di skal giørre etc. Han blev gift med Birthe Jensdatter, også kendt som Birgitte Jensdatter (Hun var datet af Hans Langs forgænger i embedet).

Hans blev gift med Birthe Jensdatter [8714] [MRIN: 2971].